Gratisbøger – Ereolen

gratisbørnebøger

Vores anden sommer med Gratis Børnebøger gik over al forventning. Ikke alene fik vi 77.000 hits på hjemmesiden, vi blev også nomineret til BØFA-prisen 2015 (Børnebibliotekarernes kulturelle ærespris).

Så tusind tak til alle jer, der besøgte os i sommerferien, og alle jer, der bakkede op om budskabet. Vi vender tilbage med nye titler og tiltag til vinter.

Vil du have gratis børnebøger inden da – og hele året? Så skriv dig op til vores nyhedsbrev.Sign-up_knap_500

 

Læs her: gratisbøger

Ereolen:

ereol

https://ereolen.dk/

Vejledning til lån af e-bøger / lydbøger:

Kom i gang

Jeg har glemt min kode – hvordan kan jeg få en ny?

Din kode til eReolen.dk er samme pinkode, som du bruger, når du låner bøger på biblioteket. Hvis du har glemt din kode, skal du kontakte biblioteket i den kommune, du bor i. De kan hjælpe dig med at forny din pinkode eller oprette dig som ny bruger – eReolen.dk har desværre ikke mulighed for at oprette dig som bruger eller udstede en ny kode.

Hvorfor kan jeg ikke logge ind?

Hvis du ikke kan logge på eReolen bedes du gøre følgende:

  • Tjek at lånekortnr./CPR-nr. og pinkode er indtastet korrekt. OBS: Brug ikke bindestreg i cpr-nr.
  • Tjek at du har valgt et bibliotek på listen, som tilhører den kommune, du har folkeregisteradresse i. Hvis du bor i en anden kommune end det bibliotek, du vælger på listen, kan du ikke logge ind. Er du i tvivl om, hvordan du er registreret, kan du kontakte dit lokale bibliotek.

Hvis du er sikker på, at dit lånekortnr./CPR-nr. og pinkode er tastet korrekt, og du tidligere har været logget ind på eReolen.dk, kan login-problemet skyldes udfald af serveren på dit lokale bibliotek. Prøv evt. at logge ind igen lidt senere.

Hvis du benytter eReolens app, er det vigtig at bemærke, at du skal være på internettet for at logge ind.

Hvordan logger jeg ind?

For at kunne låne titlerne på eReolen.dk skal du være registreret som låner på dit lokale folkebibliotek , dvs. et bibliotek i samme kommune som den, du har folkeregisteradresse i. For at blive registreret skal du henvende dig på dit lokale biblioteket, hvor du ved fremvisning af gyldig legitimation vil blive oprettet som låner. Du skal bruge dit lånernummer/CPR-nr. og en pinkode for at logge ind på eReolen.dk.

Du vil blive bedt om at logge ind, når du forsøger at låne en titel eller du kan logge ind via ”Log ind” øverst på siden. Bemærk: Du skal ikke bruge bindestreg i CPR-nr., når du logger ind.

Lån og aflevering

Hvor mange e-bøger og lydbøger kan jeg låne?
Antallet af titler du må låne pr. 30 dage er afhængigt af, hvilken kommune du bor i.
Du kan se, hvor mange bøger du kan låne i din kommune ved at gå ind på “Min side,” når du er logget ind på eReolens hjemmeside. Her kan du øverst se, hvor mange e-bøger og hvor mange lydbøger, du kan låne.
Spørg eventuelt på dit lokale bibliotek, hvis du har yderligere spørgsmål til kvoten i din kommune.
Hvor lang er lånetiden?
Lånetiden på en e-bog/ lydbog fra eReolen er 30 dage. Det er ikke muligt at aflevere e-bøger/lydbøger, før de 30 dage er udløbet. Dette skyldes bibliotekernes begrænsninger i antallet af lån pr. bruger pr. måned, som er en nødvendighed for at bibliotekerne kan overholde deres samlede månedsbudget.
Efter de 30 dage forsvinder den lånte titel automatisk fra ‘Min side’. Det er således ikke nødvendigt at fortage sig noget i forhold til aflevering.
Downloadede titler fjernes ligeledes automatisk fra din app, når låneperioden er slut.
Hvis du fjerner en downloadet titel fra din app, vil den stadig kunne findes under ‘Min side’, hvis lånetiden endnu ikke er udløbet.
Hvordan afleverer jeg en lånt titel hos eReolen?
Det er ikke muligt at aflevere titler lånt på eReolen før de 30 dage er udløbet og dermed få adgang til flere lån. Dette skyldes bibliotekernes begrænsninger i antallet af lån pr. bruger pr. måned, som er nødvendige for at bibliotekerne kan overholde deres samlede månedsbudget.
Hvad kan jeg se på ‘Min side’?
“Min side” er din personlige side og indgang til eReolen. “Min side” er den side, du logger ind på med dit lånerkortnummer/CPR-nummer. Her kan du se, hvilke e-bøger og/eller lydbøger du har lånt, reserveret, downloadet eller føjet til din huskeliste.
På ’Min side’ har du mulighed for at forsætte med at læse/ lytte til de titler du har lånt. Når lånetiden på 30 dage er udløbet, forsvinder titlen fra “Min side”.
Øverst på “Min side” kan du se, hvor mange lydbøger og e-bøger, du kan låne i hver måned. Fra “Min side” er det også muligt at tilgå “Titler, der altid kan lånes.”
srv6